Den Lille Tegne og Maleskole

” Kunsten gør en forskel for både små og store mennesker. Kunsten afspejler os som mennesker, borgere og samfund og mødet med kunsten har i sig selv en positiv betydning for børns kreative, kognitive, følelsesmæssige og æstetiske og sociale udvikling.” Statens Kunstfond.

Ideerne og tankerne bag ….

Jeg vil gerne give inspiration, tegne og male glæde videre til både børn, unge og voksne. Derfor er der mulighed for at melde sig på Den Lille Tegne og Maleskole.


Kunne du tænke dig et frirum med plads og tid til fordybelse, kreativitet, inspiration og nærvær. I et miljø hvor man kan inspirere hinanden?

De fysiske og inspirerende rammer foregår i Farum Hovedgade 69. Tæt ved Akacietorvet.

Parafraser, moderne kunst, se, iagttage, tegn det du ser, sanse, fantasi, ideer, den personlige streg, den levende streg, det ukontrolleret, hvem er jeg, hvad kan jeg li’? Tage stilling, acceptere at andres mening kan være anderledes. Kunstværker er så individuelle i smag og så forskellige og det er fantastisk, alle har en plads.

Stedets DNA: Frirum, fordybelse, nærvær,

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert” omskrevet citat: Pippi Langstrømpe. Noget vi både som børn, unge og voksne nogengange skal minde os selv om.

Du får færdigheder og erfaringer i at arbejde med bla. blyant, kul og akrylmaling. Lys og skyggelægning, iagttagelsetegning, maleteknikker samt kendskab til elementer af farvelære.

For de helt yngste (5-7 årige) vil hovedvægten dog være af en mere sanselig og eksperimenterende karakter.

Alt dette er noget man kan stifte bekendskab med, når man går på Den Lille Tegne og Maleskole. Det er ikke nødvendigvis på samme tid at læringen og erfaringerne opstår. Det er individuelt tilrettelagt undervisning med en faciliterende tilgang. Dette med udgangspunkt i fælles oplæg eller/og individuel vejledning – og selvfølgelig med udgangspunkt i den enkeltes lyst og egne ideer.

Idet jeg tilbyder tre sæsoner på et år, mener jeg at det skaber en fordybelse, ro og kontinuitet hos børn og unge som kan være styrkende for fællesskabet og kreativiteten.

Stedet bliver samtidig et Galleri kaldet Jensen&mig for mine værker samt andre kunstneres værker. Dette er også med til at øge børn og unges blik for kunst og kunstneriske processer.

Det er mit håb at Den Lille Tegne og Maleskole bliver et sted hvor man mærker frirummet, fordybelsen og nærværet. Processen er vigtigst- det´at gøre. Håber vi ses.